
Holger Munk
Gender: Male
Birthday: 1924-03-21 - 2005-09-02
Biography
Holger Munk (Andersen) begyndte i 1947 at læse hos Einar Juhl og blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1948-1950. I denne periode spillede han mindre roller bl.a. i "Omstigning til paradis" og "Den stundesløse". Samtidig fik han sin sangstemme uddannet. Efter afgangsprøven blev han engageret til Aarhus Teater med debut i "Sankt Hansaften-spil". Han fik sit gennembrud i Riddersalen i 1950erne. Siden var han free lance skuespiller, fx havde han roller i "Nitouche" og "Napoleons vaskepige" på Det Ny Scala i 1958. Fra 1960-66 var han en af hovedkræfterne på Aalborg Teater med elskerroller i "Ruths bog" og "Vildfuglen" og "Helligtrekongersaften" og som den rare bøsse i "En duft af honning" i 1960 og med komiske roller som Barberen i "Folk og røvere i Kardemomme by" i 61 og Fyrstinde Grace i "Gidslet" og "Jean de France" i 62, men også alvorlige som Pateren i "Andorra" og som Baronen i "Båndet" i 64. Han var også en dygtig lærer på elevskolen. Og siden har han haft engagementer på Nørrebros Teater, Gladsaxe Teater, Betty Nansen Teatret og Folketeatret. Fra 1972-1984 var han teaterleder på det turnerende Hvidovre Teater, hvor han skabte en lang række bemærkelsesværdige forestillinger. Derefter etablerede han sit eget turneteater - Motivteatret - som dog kun kom til at vare i tre år. I slutningen af 1980erne og op gennem 1990erne medvirkede han i en række forestillinger på Aarhus Teater og siden på Det kgl. Teater, bl.a. i "Richard III", "Don Carlos" og "Sparekassen". Udover medvirken i en række film har han også medvirket i TV-serier som "Taxa" og "Hvide løgne", ligesom han har lagt stemme til flere tegnefilm. Han har medvirket i en lang række hørespil samt haft mange oplæsninger. Han har desuden haft instruktøropgaver ved teater og radio. Holger Munk medvirkede såvel i danske film som i udenlandske produktioner. Uden for teatret har Holger Munk siden 50erne dyrket sit talent for malerkunsten og han har udstillet på museer, gallerier og i kunstforeninger, ligesom hans værker indgår i såvel offentlige som private samlinger i en lang række lande. Holger Munk giftede sig med skuespillerinden Susanne Bruun Koppel den 4. juni 1963 i Budolfi Kirke, Aalborg.
Photos

Known For
1997Taxa
1978Matador
1996Bryggeren
1977A Town in the Province
1984Anthonsen
1988Station 13
1978Ludvigsbakke
1983Topsy Turvy
Opfinderkontoret
1981Mændenes Forbund
1976Dummy Partner
1959Fellowship of the Frog
1974Nineteen Red Roses
1959Vi er allesammen tossede
1975Per
1992Crumb at a Gallop
1984The Boy Who Disappeared
1968